Sydjydsk Orchide Klub
© Sydjydsk Orchide Klub
Klubmøde torsdag aften d. 12. marts 2015. SJOK havde inviteret Hans Christiansen, Fredensborg, til at holde et foredrag om Bulbophyllum, det blev til en torsdag aften, da Hans Christiansen`s kalender var meget besat. Denne aften var der tilmeldt næsten 50 medlemmer, Hans Christiansen startede med at fortælle om mange Bolbophyllum arter og om hvordan han passer og vander dem og hvad de gror bedst i. Det var et meget interessant foredrag som varede næsten en time. Derefter var der kaffepause og fremvisning af mange fine billeder af Hans Christiansen`s orchideer hjemme fra drivhusene, de mange rejser han har været på og alle de udstillinger Hans har været inviteret med på, samt et hav af orchideer som har fået medaljer og anerkendelser verden over. Der var ingen der havde auktionsplanter med, og praleplantekonkurrencen blev der ikke noget til da der kun var 2 planter fra Lilian og Lars Kokholm, det var for lidt til at stemme om. Hans Christiansen havde mange fine salgsplanter med så der blev lavet en hel del handler. Det var en rigtig god aften, vi takker Hans Christiansen for at han tog sig tid til at besøge os. Ove Hansen