SJOK`s 25 år`s jubilæumsfest søndag d. 6. april 2014. Der var flere end 70 tilmeldt til vores jubilæumskomsammen, Jan Larsen fra DOK, var også inviteret til festen, hvor klubben var vært ved en dejlig Buffet. Formand Anna Mette bød os alle hjertelig velkommen, inden vi sang et par forårssange. Jan holdt en fin tale om orchideklubberne og især om SJOK, og vores fine medlemstal over 120 medlemmer, skyldes de fine udstillinger klubben har lavet gennem tiderne. Jan kunne også give en orientering om hvad DOK kunne ønske sig i år 2020 når DOK fylder 60 år. Nogle af gæsterne som var med i dag, havde også været med til at starte Sydjydsk Orchide Klub op. Bruno og Bente kunne fortælle om hele SJOK`s historie, og om hvordan orchideklubben var opstået, men uden de gode medlemmer som støtter op om klubben, og gode bestyrelser der har været gennem tiderne, var klubben ikke blevet til det den er i dag. Overskudsplanter m.m.fra Jubilæumsudstillingen blev også solgt i dag. Der var også nogle praleplanter vi kunne se og høre om. Det var en rigtig god og hyggelig eftermiddag, alle var glade og i godt humør. Ove hansen
Sydjydsk Orchide Klub
© Sydjydsk Orchide Klub